Sort/hvid, mand/kvinde

5 Jul

Denne her bog skal du læse. The White Woman on the Green Bicycle. Please? Den er fantastisk. Altså jeg er ikke færdig, men kender du den der fornemmelse af, at man fra første side suges ind i et parallelt univers, hvor man bare har lyst til at blive, bygge og bo? Og hvor personerne i bogen pludselig står ens hjerte utroligt nært, og man har sådan lyst til at kramme dem og sige, at det hele nok skal blive godt? Således har jeg i løbet af weekenden ædt mig ind i denne bogs svedige, fugtige og hemmelighedsfyldte liv, som foregår på Trinidad. Man får svedperler på overlæben og rejseabstinenser af at læse beskrivelserne af stemning og sted, skjulte hensigter og bristede drømme. George og Sabine Harwood, to eksil-briter på Trinidad, er blevet gamle. De har levet det meste af deres liv sammen og hver for sig på den caribiske ø, og nu er de blevet 75 og fremmede for hinanden. Med hver deres fortrydelse og forliste drømme. Samtidig følger vi husets maid og dennes søn, som sammen dagligt mærker ‘raceriet’ på den gamle koloni, hvor de hvide er de fremmede, men dem der bestemmer. Og hvor alt er så korrupt og beskidt, at man kan blive tævet halvt ihjel, fordi man har fået en mobiltelefon af sin hvide master. Det er en had/kærligheds- og håb/-løshedshistorie og den er så smukt fortalt.  Nå, gotta go, må vide hvad George siger, når han finder alle Sabines gamle breve til Eric Williams, Trinidads tidligere premierminister.

PS, desværre er bogen ikke udkommet på dansk endnu, men den engelske er suveræn, så kast dig hellere over den (amazon, ja tak). Og hvordan oversætter man egentlig rasta-sprog? Bliver det så noget Bornholmsk?

2 kommentarer to “Sort/hvid, mand/kvinde”

  1. Det lille spørgsmål juli 6, 2010 hos 6:41 pm #

    Kære Astrid,
    Er allerede forelsket i din blog. Glæder mig til at blive inspireret – og ikke mindst læse dine ord, betragtninger, vurderinger og glæder igen. Godt du er tilbage, du har været savnet.

    Kh
    Lykke

  2. Astrid Bjørnskov Thorhauge juli 11, 2010 hos 7:19 pm #

    Tusind tak, Lykke! Dejligt at have forelskede læsere…
    Glæder mig sådan til din workshop!

    KH

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: