Sommerhuslæsning?

26 Jul

Ahem. Nå. Men jeg er jo så i sommerhus. På en slags sommerferie – med to små børn (deraf ‘en slags’). Vil ikke komme ind på alt for mange af den slags detaljer men blot konstatere at der er mere makrelmad end marathonlæsning på bordet. Kulturelt står den på solblegede dameblade og Rasmus Klump på DVD’en, hvoraf ingen af delene får nogen varm anbefaling herfra! Men. Jeg vender snart tilbage med mange flere læserier, links og litterære appetitvækkere. Imens vil jeg sommerhuse den og nyde duften af grillkul og havluft, fornemmelsen af gammelt vattæppe på svedent græs og hygge mig lidt med tanken om det helt særlige ved sommerhuse; bøgerne. Jeg har aldrig været i et sommerhus, som ikke havde den der helt specielle bogblanding på kommoden. Du ved; lidt krimi, lidt trivia, en enkelt Johs. Møllehave, måske endda V. Jensen og til sidst noget med noget eventyr. Og Blixen, altid Blixen. Og det bedste er, at ingen af bøgerne nogensinde er blevet læst til ende, men står og luner sig ved tanken om den, der startede på dem sidste sommer, men aldrig nåede at blive færdig…

2 kommentarer to “Sommerhuslæsning?”

  1. Marie Falk juli 27, 2010 hos 7:04 am #

    Det er hyggeligt, Astrid. Hils familien og nyd sommeren. (fra en, der er ved at indstille sig på, at ferie aldrig bliver det samme som før)

  2. Astrid juli 27, 2010 hos 10:36 am #

    Marie! Så hyggeligt du læser med. Hav en herlig ferie – og nej, det bliver aldrig det samme!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: