Eksil?

18 Jan

Det var vist den juleferie! Bloggen her har kørt på laveste blus, men i takt med at dagene bliver en lillebitte smule længere og lysere, skruer jeg ligeså stille op for varmen igen og anbefaler og tipper og linker til noget med de der bøger.

Jeg lægger hårdt ud. Med at være håbløst bagud. Jeg ved at en relativt stor procentdel af den danske befolkning har gnavet sig i gennem Ejersbo’s Afrika-trilogi, og nu fik jeg så taget mig sammen. Jeg bliver altid sådan lidt anti, når der skyller bølger ind over landet, men ender altid med at give efter og finde ud af, hvor dumt det er at snyde sig selv for en god bog, bare fordi de andre har læst den også. Denne her gang snød jeg dog lidt, da jeg hoppede direkte ind i 2’eren, Revolution. Anbefalet af min søde svigermor, som plejer at have rigtig god læsesmag. Derfor var jeg også overrasket over, at jeg ikke blev grebet eller syntes om den overhovedet i løbet af de første mange sider. Hans simple sprog irriterede mig grænseløst, og jeg var klar til at give op. Indtil jeg så var en tur i Uganda og ligesom fik et slag med en vognstang i hovedet. Pludselig gav det hele mening. Den enkelte afrikaners historie, det er jo den han fortæller. Og det er den, der er så svær at forstå og let bliver så sentimental og hollywoodiseret. Men det her er ægte, for Ejersbo lader jo dem selv der fortælle på deres egen måde, med deres eget “simple” sprog og uden håb eller happy ending. Sådan er det bare dernede. Og vi fortjener at få historien serveret på den måde, uden ordflom og krøllede metaforer, bare virkeligt. Jeg tror nok lige jeg skal have gang i Liberty og Eksil også! Og PS, det er jo de flotteste bøger trykt i Danmark i meget, meget lang tid.

En kommentar to “Eksil?”

  1. Kat januar 30, 2011 hos 1:36 pm #

    Jeg er nok en af de eneste i landet, der ikke mente toeren – Revolution – var den bedste af bøgerne. Jeg ELSKEDE de to andre, især Eksil, som er den vildeste fortælling om et liv i Afrika for en pige, der er alt, alt for hvid, og Liberty med tråde til Danmark var også fantastisk, fordi den havde det her skridende plot der bare hele tiden blev mere ekstremt og forfærdeligt. Jeg tror også, man vil synes bedre om Revolution efter ihvertfald at have læst Liberty – desuden er det lidt trist, at en hel del fra Liberty afsløres i Revolution..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: