Udsalg

2 Feb

Jeg har lige været på bogudsalg og fandt to herlige bøger til en dagpengevenlig pris. Joyce Carol Oates, som jeg er stor fan af, “Graverens datter”. Noget med “en ung jødisk piges kamp for overlevelse og identitet i Amerika efter 2. Verdenskrig”, siger bagsiden. Ja tak, siger jeg. Den starter sådan her:

“Han havde været død i ti år. Hans lemlæstede lig havde været begravet i ti år. Ingen havde sørget over ham i ti år. Man skulle tro, at hun, hans voksne datter, som nu var en mands kone og mor til sit eget barn, omsider ville være fri for ham. ” Drama til læsestolen.

Den anden bog jeg måtte have med hjem er “Frøken Mærkværdig og karrieren” af Joanna Rubin Dranger. En chick lit-tegneserie med angst, mindreværd og depression i stedet for frække mænd og rødvinsbranderter. Og med billeder som er sindssygt mørke og rammer lige ind i nerven på den moderne karrierekvindes dæmoner. Phew. Det er virkelig sjovt og virkelig, virkelig trist. I øvrigt kan man se den som film (med altid skønne Sidse Babett som Mærkværdigs stemme) og høre et foredrag om det der med præstationspres og stress lige her.

2 kommentarer to “Udsalg”

  1. kunsandheden februar 2, 2011 hos 4:46 pm #

    Åh gru – jeg har lige læst Graverens Datter. Fantastisk, men ikke ligefrem opløftende. Godt køb!

  2. Katrine Aastrøm maj 9, 2011 hos 9:17 pm #

    Jeg så “Frøken Mærkværdig og karrieren”. Helt fantastisk. Lige mig;) Og så tænkte jeg i øvrigt. Endelig! Endelig en der tør.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: